Den Jydske Hingst
Helen Schous monument over den jyske hingsterace står på Østervold og statuen blev afsløret lørdag den 22. november 1969.
Hingsten er skænket af De Samvirkende Jyske Hesteavlsforeninger. Den 5,5 meter høje og 6 meter lange bronze-hingst vejer 4,5 tons og Helen Schou har brugt godt 8 år på værket. Støbningen af Den Jydske Hingst blev foretaget på et bronzestøberi i Berlin.
Statuen kom til Randers den 14. november 1969 ombord på det tyske fragtskib MS "Iris Clausen" af Flensburg. Losningen i Randers blev foretaget af en kæmpemæssig kran fra BMS der bugserede den tunge statue op på kajen, og ved 1-tiden om natten blev hingsten anbragt på sin sokkel på Østervold godt overvåget af Helen Schou og Randers daværende borgmester Sv. Thingholm.
Skulpturen skal minde om tidligere tiders opdræt af hesteracen på Randersegnen og de store hestemarkeder der blev afholdt i byen.Christian IV anordnede i 1635 at der måtte holdes to markeder i Randers: fastelavns søndag og Didnysii dag (9.oktober). Disse markeder holdtes gennem mange år og tallet udvidedes med andre, så der i 1768 var 4 markeder og i 1801 var der 5 markeder.
Medens de oprindelige 2 markeder omfattede såvel kvæg og heste samt kramvarer, var de senere forbeholdt heste og kvæg og da hestemarkedet holdtes i byens gader, blev det efterhånden så særpræget at det sammen med laks, handsker og øl også knyttede heste til Randers’ navn.
Flere dage forud handledes der i staldene rundt om i byen, men på selve markedsdagene stod hestene side om side i gaderne så de dannede en ubrudt række gennem Nørregade, Rådhustorvet, Torvegade og Middelgade, undertiden endog et stykke af Kirkegade.
Hestemarked 1913
Hestemarked.De heste, som tilførtes markedet kom fortrinsvis fra byens opland og desuden fra Vest- og Nordjylland, kun sjældent syd fra, så da der ved januar markedet 1811 indkom 13 kobbel heste over Sønderbro (i dag Randersbro), noteredes det som en sjældenhed.
Derimod var Sønderbro det sted ad hvilket de fleste solgte heste førtes fra byen, og der holdt man tal på dem, fordi man indtil 1855 betalte en afgift for hver, som førtes over broen.
Februar 1910 var der opstillet ikke færre end 1400 heste i Randers’ gader og så sent som i 1923 var der 1300 heste på markedet i gaderne.
I den tidligste tid med hestemarkederne foregik handlen i byens gader. Hestene stod her side om side i uendelige rækker med halerne ind mod husfacaderne og hovederne ind mod hinanden i de mest befærdede gader. De optog stort set al pladsen i gaderne, og det var med fare for liv og lemmer, at man vovede sig igennem gaderne, når der var marked. Der var både hestehove, sparkende bagben og piskesnerten, som man skulle holde øje med. I midten af gaderne var der holdt en lille sti fri (knap en meter) hvor hestepasserne, prangerne og bønderne gik rundt og undersøgte de mulige salgsemner.
Trods protester fortsatte hestemarkederne i gaderne hele første fjerdedel af vort århundrede.
Men den 9. marts 1925 blev det ved en byrådsbeslutning bestemt at hestemarkederne skulle flyttes fra byens gader og op til Markedspladsen mellem Markedsgade og Bredstrupsgade. Her fortsatte hestemarkederne de følgende år, men der kom ikke længere så mange heste til byen, og efterhånden overgik handlen med heste og kvæg til markedshallerne ved Randers Kvægtorv.
Kvægtorvet lå i Toldbodgade og var blevet indviet i 1918. Her blev der afholdt onsdags- og lørdagsmarkeder indtil 1990, hvor Kvægtorvet lukkede definitivt. Hermed var en æra med hestehandel i Randers forbi.
Hestemarked Rådhustorvet og Torvegade
Markedspladsen 1942